Microsoft Dynamics NAV
Microsoft Dynamics NAV er en omfattende ERP-løsning, der hjælper virksomheder med at strømline deres processer og forbedre deres præstationer.
9altitudes er kendt for at udfordre kunderne, hvis der findes et bedre alternativ. Dette mærkede Welldanas direktør på egen krop:
"Det var jo decideret irriterende, at projektchefen hos 9altitudes (tidl.Bredana Solutions) ikke bare adlød vores ønsker", siger Kim Madsen med et smil, inden han uddyber: "Vi sad jo i en driftssituation og der var travlt. Vores hovedfokus var at komme videre i projektet. Men bagefter er man jo glad for, at vi blev spurgt en ekstra gang af vores konsulent, om vi var sikre i vores valg, når en alternativ løsning i virkeligheden var bedre. Derudover fik vi ledelsesmæssig sparring på, hvordan vi forbedrer processer i dagligdagen."
Welldana har nu fuldt overblik over alle kritiske nøgletal, hvilket gør det muligt at træffe hurtige beslutninger og bevare kontrol.
Øjeblikkelig adgang til ordre- og lagerdata hjælper med at opretholde høj leveringssikkerhed og en stærk kundeservice.
Skræddersyede moduler automatiserer gentagne opgaver, effektiviserer arbejdsgange og understøtter vækst inden for pool-, spa- og saunamarkedet.
Dette vidner om, at man hos 9altitudes ved, hvad man laver og har den faglige stolthed, der underbygger det.
”At have fuldt overblik over indkøbsordrer, salgsordrer og andre vigtige nøgletal giver os ro i sindet,” fortæller Kim Madsen, CEO hos Welldana.
Welldana, med base i Esbjerg, er en af Skandinaviens førende grossister inden for pools, spa og sauna. Vandet – og optimismen – flyder i den vestjyske virksomhed, som har opnået tocifret vækst i omsætningen siden sidste år – med det samme antal medarbejdere.
I denne vækstrejse har Business Central-løsningen fra 9altitudes spillet en afgørende rolle i at strømline processer og skabe overblik – især inden for lager, salg og forsendelse.
Welldana har cementeret sin position i Danmark som den foretrukne samarbejdspartner inden for pool-, spa- og saunabranchen. I de kommende år er målet at styrke positionen yderligere på det skandinaviske marked:
”Vores primære mål er at udvikle og udvide forretningen, så vi opnår den volumen, der skal til for at vinde markedsandele. Vi fokuserer især på Sverige, hvor markedet er flere gange større end i Danmark,” siger Kim Madsen.
NAV-løsningen understøtter Welldanas vækst og håndterer de komplekse processer omkring internationalt salg og lagerstyring:
”Da fragtomkostninger fra Danmark til Sverige er en væsentlig faktor, har vi arbejdet med avancerede lagre og etableret konsignationslagre hos større kunder. Vores NAV-løsning hjælper med at styre dette. Systemet kan håndtere kompleksiteten ved flere lokationer og interne overførsler mellem lande samt korrekt momsbehandling – uanset om den samme kunde køber fra et lager i Danmark eller Sverige.”
9altitudes har indgående kendskab til, hvordan en handelsvirksomhed som vores fungerer. Det skaber tryghed, når man kaster sig ud i et så vigtigt og omfattende projekt som et ERP-projekt.
Welldana er en moderne grossistvirksomhed, der sælger gennem mere end 300 forhandlere. Tidligere måtte medarbejderne manuelt tjekke bakker for at se, hvilke ordrer der var åbne, hvor gamle de var, og om nogle var forsinkede.
”Vi bruger to forskellige rollecentre i Dynamics NAV med tilpassede visninger, så hver medarbejder ser de vigtigste data på deres ’startside’ og kan følge status på indkøbs- og salgsordrer, leveringssikkerhed og meget mere,” forklarer Kim Madsen.
Som en del af den agile projektmodel bliver løsninger som rollecentret prioriteret, designet og udviklet i samarbejde med Welldanas superbrugere. Efter opsætning testes funktionerne i workshops, før de implementeres som en fast del af løsningen.
Welldanas NAV-løsning inkluderer også et lager–”cockpit”, hvor lagerchefen får et dashboard i Dynamics NAV til planlægning af ordrer og ruter på tværs af det 4.000 m² store lager.
”Den største forskel er nok i vores lager. Lagerchefen fokuserer på, at NAV-fliserne er ‘tomme’ – det betyder, at alt lovet til kunderne er afsendt. Det giver hele virksomheden indsigt i status på webshopordrer i realtid og sikrer høj leveringssikkerhed,” siger Kim Madsen.
Tidligere udarbejdede Welldana årlige indkøbsordrer manuelt på baggrund af historiske data og beregninger. Det er nu blevet markant nemmere:
”NAV-systemet samler alle relevante data fra de seneste 12 måneder og foreslår ud fra det en ny årlig ordre for de næste 12 måneder. Efter få justeringer oprettes indkøbsordren automatisk – en kæmpe lettelse, især ved leverandører med hundredvis af varer,” fortæller Kim Madsen.
Den tidligere Navision-løsning krævede mange manuelle processer. Disse er nu erstattet af branchespecifikke moduler, der automatiserer gentagne opgaver og skaber værdi.
Løsningen omfatter blandt andet:
Før ERP-projektet vurderede Welldana flere IT-leverandører. Valget faldt på 9altitudes af flere grunde:
”Vi lægger vægt på erfaring med projekter, der styres efter en struktureret, agil model. Samtidig har 9altitudes indgående kendskab til, hvordan en handelsvirksomhed som vores fungerer. Det skaber tryghed, når man kaster sig ud i et så vigtigt og omfattende ERP-projekt,” siger Kim Madsen.
”Vores ERP-system er hjertet i Welldana – vi har ikke råd til, at det ikke fungerer. Derfor er valget af IT-partner afgørende, og vi er fortsat overbeviste om, at 9altitudes var det rigtige valg.”
Projektøkonomi, tidsplaner og løbende forventningsafstemning blev forankret gennem styregruppemøder og 9altitudes’ agile projektmodel.
Vil du have bedre overblik, mere effektive processer og ro i maven – ligesom Welldana? Hos 9altitudes hjælper vi virksomheder med at optimere deres forretning med løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen.
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at strømline dine processer og skabe vækst.
Kontakt os i dag – og tag første skridt mod en mere effektiv forretning.