PTC Windchill
En verdensklasse Product Lifecycle Management (PLM) løsning, der tilbyder funktionalitet til realtids samarbejde, informationsdeling og dynamisk datavisualisering for effektiv håndtering af produktrelaterede data og processer.
Struers havde 3 gamle systemer med over 20 år på bagen, derfor besluttede de, at implementere Windchill PLM med hjælp fra 9altitudes.
Samarbejdet er gået godt, og har resulteret i, at Struers i dag har en PLM-løsning som på flere områder har gjort hverdagen nemmere for medarbejderne.
En af de helst store fordele, er at Struers har fået skabt et bedre samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger. De har nu en bedre sammenhæng på tværs af R&D, Engineering og produktionen.
Struers havde 3 forskellige systemer, som alle var omkring 20 år gamle. Det var krævende i vedligehold. Det gjorde det svært at samarbejde. Og det krævede mere oplæring af medarbejdere der skulle lære 3 systemer.
Tidligere var det tidskrævende, at sikre, at der blev arbejdet med den rigtige version af produkttegninger- og oplysninger.
Det var svært, at få opgaver flyttet fra R&D, til engineering og videre ud til produktionen på en effektiv måde.
Der skabes automatisk en ny Bill of Material (BoM) i Struers ERP-løsning, når der er lavet en rettelse i et produkt.
Struers har fået en rød tråd fra R&D gennem Engineering og til produktionen, som øger gennemsigtigheden og forbedrer samarbejdet på tværs af afdelingerne.
Når der er lavet nye 3D tegninger i SolidWorks holder Windchill PLM styr på versioneringen af de forskellige tegninger.
Når Struers R&D afdeling har tegnet deres 3D modeller og 2D tegninger i SolidWorks bruger de Windchill PLM til at opbevare og revisionsstyre tegningerne, så de er tilgængelige for de rette medarbejdere lige fra udviklingen af et produkt til produktionen og den efterfølgende vedligehold.
Lauge Gammelgaard fortæller "I dag bruger vi blandt andet Windchill til at styre ændringer i vores designs. Så hvis vi re-designer noget - et produkt der allerede er på markedet - så kan vi styre det, også hvornår vi ruller det ud i produktionen, så vi timer det sammen med vores Supply Chain og de ændringer der sker i forhold til vores restlager af tidligere versioner".
Struers er en ISO-certificeret virksomhed, derfor har compliance en høj prioritet, og med en PLM-løsning er det nu nemmere for Struers at opnå den compliance de har brug for.
Michael Fabricius Rangholm fortæller "Det kun at have et system, og kunne holde det opdateret øger vores IT-sikkerhed. Det gør det nemmere at beskytte vores infrastruktur, og vi har fået et mere stabilt system i forhold til vores tidligere setup".
Han uddyber "Det har også været i stand til at erstatte vores gamle Change Management system. Så nu har vi både erstattet vores gamle PLM system, men vi har også fået lagt ISO ind, så det har også været en fordel".
9altitudes opdaterer løbende Struers Windchill-løsning, så Struers fortsætter med at have en tidsvarende løsning.
Derudover oplever Struers at de har fået et mere stabilt system end de havde før. Og Windchill PLM har faktisk også vist sig at være mere stabilt end nogle medarbejdere hos Struers havde turde håbe på før implementeringen. Struers har siden de skiftede system ikke oplevet systemnedbrud.
Samarbejdet med 9altitude er præget af god kommunikation, hvor der snakkes om tingene og i fællesskab skabes nogle løsninger der kommer i mål, og skaber værdi.
"Samarbejdet med 9altitudes har været begivenhedsrigt og rigtig godt. Vi har nydt rigtig godt af konsulenter der har været med - både projektledere og specialister - som har bidraget med forskellige og gode ting. Og vi har nydt rigtig godt af at 9altitudes har været tilgængelige på alle mulige underlige tidspunkter, både weekender, sent på aftenen og tidlige morgener" fortæller Christoffer Tejlgaard Jensen, IT Project Manager hos Struers.
Struers er en global virksomhed der laver udstyr til at lave analyser af metal med henblik på kvalitetskontrol. Virksomheden udvikler maskinerne, producerer dem, servicerer dem og underviser også kunderne i, hvordan de skal bruges korrekt.
Struers har hovedkontor i Ballerup, Danmark og er repræsenteret i over 60 lande.