Digitalisering: Fem veje mod en grønnere produktion

1. Digital simuleringer

Lad os begynde med digitale simuleringer. Allerede i forprojektfasen gør de det muligt at vurdere energibehovet for forskellige fabriksprocesser samt udledning af CO₂ og/eller andre forurenende stoffer. Frem for alt kan de identificere potentielle ineffektiviteter og vise veje til at optimere ressourceforbruget. I dag er digitale simuleringer et meget værdifuldt værktøj til nye anlæg – især i den tunge industri. De gør det muligt for operatører at investere i højtydende udstyr, automatisere følsomme industrielle processer og få bedre kontrol over materialekredsløbet.

2. Sensorer

På eksisterende produktionsanlæg er installation af målesensorer uden tvivl et af de første og vigtigste skridt mod at reducere miljøpåvirkningen. De data, sensorerne indsamler, giver et reelt overblik over tid over forbrug og udledning – fx i værksteder, kontorer, maskiner m.m. Ugentlig eller månedlig overvågning skaber grundlag for bedre energistyring og kan føre til både enkle, billige ændringer (ændret adfærd, best practices) og mere målrettede investeringer.

3. Fjernstyring via digitale systemer

Blandt de investeringer med størst potentiale er digital fjernstyring af produktionsprocesser – ofte en vindende strategi. Denne løsning bliver stadig mere effektiv og sikker og giver virksomheder større fleksibilitet og betydelige energibesparelser.

4. Business Intelligence-software

Der findes også andre digitale værktøjer med bæredygtigt fokus – herunder business intelligence (BI)-software. BI kan ikke kun bruges til at optimere omkostninger knyttet til råvarer og logistik, men også til bedre udnyttelse, genbrug og genanvendelse af materialer og reduktion af spild. Det er et konkret værktøj til at analysere fabrikkens ind- og udgående materialestrømme og f.eks. reducere CO₂-aftrykket fra varetransport.

5. Prædiktiv vedligeholdelse

Endelig er prædiktive vedligeholdelsesværktøjer centrale for en grønnere produktion. Bedre vedligeholdelse og styring forlænger udstyrets levetid. Udover de økonomiske fordele betyder det, at virksomheder tager et større ansvar – da det reducerer behovet for hyppig udskiftning af maskiner, hvis fremstilling ofte kræver store mængder ressourcer (metaller, plast, energi, vand osv.).

Det er klart, at de digitale teknologier i sig selv også har en miljøpåvirkning, som ikke bør overses. Både i fremstillingsfasen og ved endt levetid forbruger udstyret energi og ressourcer. Under driften bruger digitale enheder og sensorer desuden strøm. Men når teknologierne anvendes korrekt, overstiger de miljømæssige og energibesparende gevinster deres påvirkning. Uanset hvad bør udstyret vedligeholdes ordentligt, så unødvendige udskiftninger undgås.

"Vi skal opbygge en fælles kultur, der forbinder digitalt ingeniørarbejde og miljømæssigt ingeniørarbejde"

For at gennemføre en succesfuld omstilling til en industriel sektor, der er mindre skadelig for miljøet, skal vi skabe en fælles kultur, hvor digitalt ingeniørarbejde og miljømæssigt ingeniørarbejde går hånd i hånd. Som Next Generation Internet Foundation (FING) påminde læserne i deres roadmap for en digital og miljøvenlig fremtid, er dette en forudsætning for, at fremtidens fabrikker kan "udnytte den digitale innovations modularitet og agilitet samtidig med, at de positionerer sig som en essentiel brik i den økologiske omstilling".

Når industrien for alvor bliver 4.0, vil den blive både mere effektiv, mere sparsommelig og dermed også mere ansvarlig.