"Tidligere påtog vi os en mere begrænset del af serviceopgaverne indenfor vandbehandling. Fremover vil vi være en full-service provider i industrien, hvor vi udover at levere nye maskiner også er kundens samarbejdspartner, der reparerer, leverer nye reservedele, samt servicerer anlæg. Hos os kan kunderne samle deres engagement. Det er der kun ganske få i vores branche, der tilbyder i dag."
Field Service-løsningen i Dynamics 365 er med til at kunne håndtere servicekontrakter og kundens udstyr i samme system. Samtidig gør den indbyggede Partner Portal det fx muligt for boligselskaber at selvbetjene sig, godkende teknikerbesøg og meget andet:
"Det fjerner en del besvær for kunderne, at de ikke skal bruge to eller måske endda tre leverandører. Når kunderne samler hele sit engagement i én servicekontrakt hos os, bærer vi ansvaret for at løsningen leverer højeste driftssikkerhed og oppetid, så kunden undgår at skulle kæmpe med flere leverandører om ansvar og forskellige betingelser", siger Claus Christian Torbøl.
De mange indbyggede funktioner gør det muligt for Guldager at jagte målet om at blive en samlet, værdiskabende leverandør.
Systemet optimerer kørsel og styring af arbejdsordrer
Dynamics 365 Field Service indeholder Ressource Scheduling Optimization, som på godt dansk betyder, at virksomheden kan optimere sin ressourceplanlægning.
Den indbyggede intelligens i Resource Scheduling Optimization (RSO) kan automatisk planlægge serviceopgaver på udstyr og faciliteter til de medarbejdere, der er bedst rustet til at udføre dem. RSO kan planlægge mange job på én gang, hvorved det samlede tidsforbrug maksimeres, og den samlede rejsetid minimeres:
"Algoritmen, der optimerer kørsel for teknikerne, er særligt relevant, når der bliver kørt mange kilometer på landevejene. Det betyder, at vi i vores leasingaftale kan reducere antallet af kørte kilometer og både sparer penge på biler og kørsel, samt reducere vores Co2-udledning", siger Claus Christian Torbøl, som også henviser til Guldagers arbejde med nogle af FN’s 17 Verdensmål.